Er du på udkig efter en andelsbolig, så ved du måske allerede nu at der er meget at forholde sig, og der er kamp om de gode boliger i de gode foreninger. For at komme ind i en andelsboligforening, og dermed få en andelsbolig, er det ofte nødvendigt at være skrevet på en venteliste. Men hvordan fungerer de så?
Forskellen mellem interne og eksterne ventelister
Når du søger andelsbolig, vil du opdage at der er forskellige regler mellem andelsforeningerne, når det kommer til ventelister. Der kan både forekomme interne og eksterne ventelister, hvilket har betydning for hvornår og hvordan en bolig bliver udbudt.
Er der tale om en intern venteliste, bliver boligen i første omgang tilbudt til de allerede eksisterende medlemmer af foreningen. Er der ingen interesserede, bliver boligen først efterfølgende sat på markedet til udefrakommende købere.
Derimod sætter den eksterne venteliste boligen på markedet med det samme. Herefter kan man som interesseret køber skrive sig op til lejligheden. Her gælder ofte først til mølle princippet.
Ventelister til andelsforeninger for slægtninge
Nogle andelsforeninger har vedtægter som betyder at nære slægtninge til andelshaveren, har fortrinsret til køb af boligen. Det betyder altså at slægtningen står allerøverst i hierarkiet når det kommer til de forskellige typer ventelister.
Således kan en bror eller datter altså hurtigt trumfe mange andre ventende købere. Men også hertil findes der en regel om at slægtningen skal have delt bolig med andelshaveren i minimum ét år forinden købet.
Lukket venteliste
Naturligvis har andelsforeningen et ønske om at bevare god ro og orden i bygningen, og derfor har nogle foreninger en såkaldte lukkede ventelister til andelsboligforeninger. Som ordet indikerer, så betyder det at listen er lukket for “ukendte” personer. Det vil sige, at der kun sælges boliger til købere, som personligt kender en andelshaver i foreningen. Det betyder nemlig at foreningens medlemmer kan være sikre på at der ikke kommer skumle typer ind i foreningen. Hvis en andelshaver kender køberen, så kan vedkommende også sige for eller imod salget til køberen.
Der findes ikke ét facit
Som det kan ses så findes der mange forskellige typer ventelister, og en enkelt forening kan have flere af dem på samme tidspunkt. I så fald findes der et hierarki for ventelisterne. Men det betyder ikke at der ikke er andre muligheder. Der findes mange regler og undtagelser, og derfor er det værd at lave lidt research forinden. Måske findes der en smutvej, som du ikke kendte til? Det er værd at undersøge om du kan komme ind.
Gebyrer og bekræftelse af ønske om plads på listen
Det sidste der er godt at få med i denne sammenhæng er, at andelsforeninger godt må tage et gebyr for at have dig stående på ventelisten. Så det skal du være opmærksom på. Ligeledes vil foreningerne oftest også gerne opdatere deres liste, hvilket betyder at du jævnligt skal bekræfte at du ønsker at blive stående på ventelisten. Er du ikke opmærksom på dette, kan du risikere at miste din plads – og det ville være ærgerligt.