Der er mange fordele ved at købe madras og topmadras på nettet. Så sæt dig endelig ved computeren, når du skal have udskiftet din topmadras eller hele din seng. Der er faktisk ingen grund til at holde sig tilbage.
Her er nogle af de mange gode grunde til at købe madras på nettet:
Nettets fordele
Når du handler på nettet, er der flere fordele. De fordele gælder for de fleste varer. Det gælder ikke kun madrasser, topmadrasser og senge.
Online butikker har åbent døgnet rundt. De har også en anden kundeservice. På webshops kan du finde tekster, der besvarer dine spørgsmål. Mange webshops har også en live chat, hvor du kan få svar på dine spørgsmål fra en rigtig person.
Webshops kan også gerne tilbyde nogle bedre priser. Det koster mindre at have en hjemmeside end at have et butikslokale. Kundeskaren er også større.
Ingen bil – intet problem
At købe seng, madras og topmadras kan nogle gange være svært. Det er store, uhåndterlige ting, som man skal have med hjem. Har du ikke bil, er det endnu sværere.
Hvis du køber din madras på nettet, får du den leveret. Du skal højst bære den ind i det rigtige rum. Du skal ikke tænke på, hvordan du dog får den transporteret hjem. Den kommer til dig. Så det er slet ikke noget problem, hvis du ikke har bil.
Men skal man ikke afprøve en madras?
Når du køber madras på nettet frem for i en butik, er der en stor forskel. I den fysiske butik kan du afprøve madrassen. Du kan prøve at ligge på den, og du kan mærke den. For mange er det en grund til at tage i en fysisk butik for at købe madras.
Det er en misforståelse. Når du går ind i en butik og prøver en madras, kan du ikke mærke, hvordan den er at sove i. Du ligger ikke i den en hel nat, og du har sikkert overtøj på, og det er midt på dagen.
Så holder du dig tilbage fra at købe madras online af den grund, så er det ikke nødvendigt. Du får ikke noget ud af at prøve madrassen i to minutter i butikken. Til gengæld får du noget ud af at prøve den derhjemme i nogle nætter. Og så kan du returnere den, hvis du ikke sover godt i den.
Pas godt på din seng
Din seng og din madras kan holde længe, hvis du passer rigtigt på den. Drej jævnligt din madras, så du bytter om på hoved- og fodende. Vend også din topmadras på alle leder, og luft den udenfor nogle gange om året.
Du kan lægge en rullemadras oven på din topmadras, så den holder længere. En rullemadras kan vaskes og er billigere at skifte ud.
Sørg for, at hele din seng får luft i løbet af dagen. Lad ikke din dyne og et sengetæppe dække den til. Den skal af med den fugt, du har svedt ud i den om natten. Hold sengen fri både fra oven og for neden.