Når du driver din egen virksomhed, har du rigtigt ofte mange og helt forskelligartede kasketter på i løbet af en helt almindelig dag. Der er almindelig drift og administration, der er kundehåndtering, bogføring og økonomi, der er utallige møder og opsætning af web. Og så er der salg. Og salg er ret beset nok den allervigtigste grundsten i din virksomhed. Uden salg og kunder; ingen forretning.
Det kan imidlertid være svært at skabe en salgsstrategi og ofte bliver man som selvstændig låst en smule fast i egne idéer og salgsstrategier, og det kan derfor være rart at hente inspiration udefra. Du får derfor her en række gode tips til en generel salgsstrategi for din virksomhed, så du kan nå nye højder med dit erhvervseventyr.
Hvad er din salgsstrategi?
Salgsstrategi kan nogle gange forekomme en smule blødt og udefinerbart, og mange bruger det da også mest som et buzzword i forbindelse med virksomhedsdrift. Det er typisk en slags hensigtserklæring, hvorefter virksomheden sætter sig et mål for en nærmere angivet periode. Salgsstrategien skal dog hænges op på en mere konkret handlingsplan med fokusområder, indsatsgrupper og prioritering af ressourcer for at have en reel effekt.
Start med at se på, hvor virksomheden befinder sig lige nu. Hvordan går salget, hvilke salgskanaler har I, og hvem er jeres målgruppe?
Se herefter på, hvilke overordnede mål I har, og hvad I har lovet eventuelle investorer og ledelse. Først herefter kan I begynde at overveje, hvordan I opnår de ønskede mål. Det kræver udarbejdelse af en handlingsplan samt fordeling af diverse ressourcer og uddelegering af forskellige ansvarsområder
Hvordan laver I en handlingsplan?
Handlingsplanen skal afspejle virkeligheden og virksomheden. Det nytter ikke noget at lave en handlingsplan, som ikke er realiserbar for netop jeres virksomhed, og det er en kunst at lave en målsætning, som virksomheden kan leve op til.
Se på, hvilke sælgere I har, og hvilke kompetencer de hver især kan byde ind med. Kan de pågældende sælgere levere den indsats og de kompetencer, der kræves, for at I opnår jeres mål? Hvis ikke, skal I både se på, om I har de rigtige sælgere, og om målene er de rigtige for jer.
Har I også både de rigtige værktøjer og de rigtige ledelsesmæssige ressourcer, som gør, at I rent faktisk kan håndtere både salgsstrategi, salgsproces og salgsmål. Det nytter ikke noget, at I banker derud af med salg, hvis ikke I har et backend system og en administration, der kan styre processen og følge med.
Hvad skal salgsstrategien indeholde?
Der findes ingen formel på en salgsstrategi, men der er visse led og punkter, der som minimum skal indgå i jeres strategi, når I gerne vil optimere salget.
Det gælder blandt:
- afklaring af produkt og målgruppe
- beslutning om, hvilke salgskanaler I skal anvende
- vurdering af, hvilke markedsføringskanaler I skal benytte jer af
- uddelering af ansvarsområder
- måling af aktiviteten og fremgangen, så den er synlig for alle i virksomheden
- målsætning, herunder en nærmere definition af succeskriteriet