Undgå snyd på nettet, når du køber smykker

Person bruger macbook og iphone

Der er mange, der hvert år bliver snydt, når de køber på nettet. Det er især svært at vurdere, eftersom man som oftest stoler på sælgernes intentioner om at sælge det produkt, han giver udtryk for. Overvejer du selv at købe smykker på nettet? Så er der flere ting, du skal være opmærksom. For det første er det svært at vurdere smykkets kvalitet på et billede, eftersom det sjældent kan få alle detaljerne med. Derudover er mange smykker dyre, og det er mange penge, du smider i puljen, hvis du bliver snydt. Af den årsag har vi samlet en guide til dig nedenfor, som hjælper dig med at huske, hvad du bør være opmærksom på.

Køb sikkert på nettet

Der er selvfølgelig mange gode grunde til at købe blandt andet smykker på nettet, eftersom det giver et større udbud at vælge imellem. Derudover kan det være nemt lige at føje et fint smykke til kurven og efterfølgende bestille det hjem, så det bliver leveret til døren. Dog er der flere grunde til at være ekstra opmærksom, når du køber smykker på nettet. Ved at være på den sikre side fra starten, undgår du at blive snydt uanset om du handler brugte eller gamle smykker.
Når du har fundet en side, du gerne vil købe dit smykke på, kan du starte med at undersøge firmaet. Her er der et par kriterier, du bør være ekstra opmærksom. Først og fremmest bør du være kritisk, hvis sproget ikke er korrekt eller antyder en nem oversættelse af dansk. Det tyder på, at der er noget suspekt over siden. Det samme gør sig gældende for både brugte og nye forhandlingssider. Derudover skal du tjekke op på firmaets navn, adresse og telefonnummer, så du er sikker på, at siden er sikker.

Skæve priser?

Hvis der er flere tegn på, at sidens layout er mærkeligt opsat, eller at priserne er iøjnefaldende og umiddelbart fremstår skæve eller med særlige gode tilbud, bør du være kritisk. Det kan nemlig være et tegn på, at siden er usikker at handle på. For at være sikker kan du sammenligne priser fra andre forhandlere. Hvis materialerne er identiske, bør priserne ikke være så langt fra hinanden, som de måske fremstår. Derudover bør du særligt være opmærksom på fusk med guld og kopi-smykker – det bør du derfor tjekke op på, inden du køber.
Du bør desuden være opmærksom på firmaets produktbeskrivelser og billeder af smykkerne for at være helt sikker på, det er de rigtige, der sælges. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte firmaet for at være helt sikker inden du køber.
Selvom du handler på en side, der synes sikker, kan du stadig risikere at blive snydt. Derfor er det vigtigt, at du undersøger siden nøje ud fra de kriterier, du er blevet præsenteret for. Det er også altid en god idé at tjekke betalingsmulighederne, da du helst skal være sikker på, at pengene kan tilbagebetales. Derfor bør du kun gå efter de sider, hvor du kan betale med mobilepay eller dankort.