3 gode grunde til at Lego spil er den perfekte gave til dit barn

Lego

Lego er nok noget af det som Danmark er allermest kendt for. Der er blevet udviklet tusindvis af forskellige legetøjsmuligheder, en hel forlystelsespark og så selvfølgelig også en lang række videospil, der bygger over andre kendte franchises.

Er dit barn vild med superhelte, Indiana Jones, Harry Potter eller Star Wars, så findes der et Lego spil for dem derude. Der er mange gode grunde til at Lego spil er den perfekte gave til dit barn, om det så er til fødselsdag eller jul, men i denne artikel vil der være et fokus på de tre hovedgrunde.

1. Det er spil for hele familien

Ligegyldigt hvilket slags videospil dit barn ender med at ønske sig, så har det højst sandsynligt en mulighed for multiplayer. Det betyder der kan være hele 4 spillere med – det kommer selvfølgelig an på hvor mange controllere I har.

Hele familien kan altså sidde omkring fjernsynet og enten heppe på dem der spiller, eller være med til at have det sjovt. Det er et spil for hele familien.

Der er både baner til lands, til vands og i luften og sikkert nogle puslespil der også kan udfordrer de ældste i familien. Så selvom spillet bliver givet som en gave til dit barn, vil det ende med at gavne hele familien.

2. God og sjov udfordring til dit barn

De fleste Lego spil er bygget op over de samme principper, og indeholder alle forskellige puslespil man skal kunne løse for at komme videre i spillet. Dit barns hjerne bliver altså udfordret og stimuleret på en sjov og underholdende måde.

Hvis du blot sætter dit barn foran fjernsynet for at se Tv bliver de godt nok underholdt, men de bliver ikke stimuleret samtidig. De deltager ikke aktivt. Det gør de med videospil.

Og hellere sætte dit barn til at spille et sjovt og familievenligt Lego spil, end et af de mange voldelige og grafiske videospil der ellers er på markedet. De kan vente til dit barn bliver gammel nok til at komme den slags selv, hvis han eller hun finder dem interessante.

At være hurtig på tasterne på controlleren hjælper også på dit barns fokus evne og den hurtige intuition nogle af banerne kræver, udvikler også dit barns reflekser.

3. En dejlig blanding af alt dit barn elsker

Lego spil er en dejlig pærevælling af nogle af de mest populære franchises der findes og videospil – et af de mest populære medier blandt ungdommen. Er dit barn lidt ældre bliver det hele overdrysset med en dejlig omgang nostalgi, siden det hele er i Lego – et legetøj dit barn helt sikkert har haft mellem hænderne da de var yngre.

Spillene er sjove og fjollede og lige den slags barnlige optimisme som selv de ældste kan være med på. Det hele er selvfølgelig i glade farver og ind i mellem banerne bliver du underholdt af cutscenes som var de taget direkte ud fra filmene – alt sammen selvfølgelig stadig i Lego.